Vi behandler

Akupunktur & Sundhed I Holte

Angst og stress

Vi behandler

Angst er en naturlig følelse som vrede, jalousi, glæde og andre følelser – men for nogle mennesker fylder angst for meget og udvikler sig til en sygdom.

Angst er en naturlig reaktion på noget, der føles farligt. Angst sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, og at man f.eks. flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet. Men nogle oplever angst i hverdagssituationer, f.eks. under indkøb eller en tur med toget.

Der findes mange grader af angst. Lige fra let nervøsitet til svære anfald af panik, hvor man er overbevist om, at man skal dø. Angst kan føles som en lammende fornemmelse, så man ikke er i stand til at føre et almindeligt liv. Ved generaliseret angst er angsten til stede mere eller mindre hele tiden, men med svingninger i intensiteten – men angst kan også opstå som et lyn fra en klar himmel ved panikangst.

Hvilke symptomer er der ved angst?
Angst kan have både fysiske og psykiske symptomer og påvirker også tanker og adfærd. De fysiske symptomer er ofte mere dominerende end de psykiske. Det er f.eks. hjertebanken, åndenød, kvalme, prikken og snurren i fingrene. De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse, anspændthed og uvirkelighedsfølelse til dødsangst og frygt for at miste forstanden.

Det er individuelt hvilke angstsymptomer, man oplever.

Typiske tegn på angst:

  • Hjertebanken, sved og rystelser
  • Svimmelhed og uro i kroppen
  • Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer
  • Søvnproblemer
  • Sortnen for øjnene og svimmelhed
  • Tørhed i munden og problemer med at synke
  • Kvalme og ondt i musklerne
  • Koncentrationsproblemer og irritabilitet
  • Uro og ængstelige tanker
  • Ændret adfærd, hvor man undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer
    Kilde: Psykiatrifonden

Akupunktur er et fantastisk redskab i behandling af angst. Behandlingen virker beroligende på krop og sind. Akupunktur stimulerer kroppens naturlige feel-good-hormoner og reducerer niveauet af stresshormoner som f.eks. kortisol. Derfor er akupunktur en effektiv behandling mod angst – og uden bivirkninger f.eks. fra medicin.

Vil du vide mere?