Cupping er en metode inden for TKM (Traditionel Kinesisk Medicin), hvor en hul genstand (koppen) sættes på huden og suges fast ved hjælp af undertryk. Hermed dannes et vakuum over et område på kroppen.
Formålet med cupping er at øge gennemstrømningen af energi i kroppen, forbedre blodcirkulationen og regulere balancen i kroppen. Samtidig frigøres gamle og fastlåste affaldsstoffer. Derfor er cupping specielt velegnet til lidelser, hvor der er smerter, kredsløbsproblemer, ødemer og hovedpine m.m. – og er et godt supplement til en akupunkturbehandling.
Man kan enten have cupperne siddende stationært, eller man kan bevæge cuppen og derved bruge cuppen til massage, som løsner spændinger og aktiverer blodomløbet.
Cupping bruges altid i kombination med anden behandling, f.eks. akupunktur. Efter en cuppingbehandling skal man være forberedt på, at der kan forekomme mærker. Disse er helt ufarlige og forsvinder i løbet af nogle dage.