Akupunktur i Holte

Traditionel kinesisk akupunktur
Kinesisk akupunktur i Holte

Hvad er kinesisk akupunktur?

Baggrund og historie

Akupunktur er en del af kinesisk medicin, som dækker over flere forskellige former for behandlinger, bl.a. urtemedicin, cupping, tuina, gua sha, moxa m.v. Akupunktur stammer oprindeligt fra Kina og har rødder i kinesisk og taoistisk naturfilosofi. Behandlingsformen har været udbredt i mere end 4000 år, hvilket gør akupunktur til verdens ældste medicinske system. Dette betyder også, at de teknikker, som bruges, har været afprøvet og er blevet raffineret gennem mange generationer. Til sammenligning har moderne vestlig medicin en historie på ca. 150 år.

I Asien er akupunktur en af grundstenene i sundhedsvæsenet, og i Danmark er behandlingsformen også ved at bide sig fast. Flere får akupunkturbehandling for mange forskellige former for lidelser, og flere hospitaler bruger nu akupunktur som en del af deres patientbehandling.

For at forstå hvordan akupunktur virker, skal man acceptere, at der findes andre forklaringer på, hvordan kroppen påvirkes end den konventionelle vestlige tilgang.

Meget kort fortalt er der ingen adskillelse mellem krop og psyke i kinesisk medicin. Begge er aspekter af den samme helhed. Alle organer i kinesisk medicin har et fysisk, et psykisk og et følelsesmæssigt aspekt. Når der er ubalance i én del, vil ubalancen også kunne ses eller mærkes i de andre dele. Alle symptomer er relaterede til hinanden og til personen som en helhed. Kroppen forstås som en balance mellem Yin og Yang. Alle sygdomme og ubalancer kan forstås ud fra denne dynamik. For at et menneske skal kunne blive rask, skal disse balancer derfor genoprettes.

Qi er vores livsgnist, og qi er drivkraften i vores krop. Hvis vi har for lidt qi – eller hvis qi bliver blokeret i kroppen – vil det medføre ubalancer og/eller sygdomme. Qi flyder igennem hele kroppen og er bl.a. koncentreret i nogle baner, som kaldes meridianbaner. Det er på disse meridianer, at de fleste punkter, som anvendes i akupunktur, findes. Ved at placere tynde, sterile nåle i et akupunkturpunkt, kan man stimulere qi, påvirke balancen mellem Yin og Yang, og dermed få kroppen tilbage i balance.

Inden din behandling sender vi dig et spørgeskema, hvor vi spørger ind til alt inden for dit helbred – bl.a. søvn, kost, fordøjelse og smerter – for at få et holistisk indtryk af dig som person og få klarhed over tegn og symptomer for at kunne se et mønster. Dette spørgeskema læser vi igennem inden første behandling, så vi er forberedte, når du kommer. Spørgeskemaet danner grundlag for, at vi kan stille den rigtige kinesiske diagnose samt sammensætte den helt rigtige behandling til dig.

En akupunkturbehandling foregår ved, at man indfører tynde nåle i hud og muskler i veldefinerede akupunkturpunkter. Herved stimulerer nålene nerver og andet væv. Dette resulterer i lokal øget blodgennemstrømning, og der udskilles smertedæmpende hormoner. Endelig kan nålebehandlingen påvirke den mentale oplevelse af symptomer og smerter eller tankemylder og uro.

Ofte finder vi det optimalt at kombinere akupunkturbehandlingen med f.eks. Gua Sha, Cupping eller en anden behandlingsform.

Akupunkturbehandling er uden bivirkninger, men der kan forekomme reaktioner i kroppen, mens nålene sidder i – f.eks. kløe, prikken, snurren eller varme. Efterfølgende kan du evt. opleve en behagelig træthed / afslappethed eller fornyet energi.

Antallet af akupunkturbehandlinger er afhængig af, hvad netop dine problemstillinger er, hvor store dine ubalancer er og af din livssituation, men ofte mærkes en bedring i løbet af 2-4 behandlinger.

Akupunktur kan afhjælpe en bred vifte af lidelser, netop fordi akupunktur er med til at genoprette den – eller oftest flere – ubalancer i kroppen, som er de underliggende årsager til de pågældende sygdomme og lidelser.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har, på baggrund af videnskabelige undersøgelser, lavet en liste over de lidelser, hvor der er beviser for, at akupunktur virker. Listen tæller 90 forskellige lidelser, hvor nogle eksempler er:

  • Alle former for smerter
  • Gigtsygdomme i led og muskler
  • Hovedpine / Migræne
  • Rygsmerter
  • Frossen skulder
  • Tennisalbue
  • Menstruationsproblemer
  • Mave- og tarmlidelser
  • Bihulebetændelse
  • Højt blodtryk
  • Eksem
  • Kredsløbsproblemer
  • Lidelser i sanseorganer
  • Immunsygdomme
  • Hormonelle forstyrrelser

Til behandling af kroniske smerter betegner WHO akupunktur til at være lige så effektiv som morfinbehandling.

Vil du vide mere?