Zoneterapi er en ca. 3.000 år gammel behandlingsform og er blevet brugt af inka-indianerne. Det fortælles, at man har gjort fund af zonernes beliggenhed ridset ind i væggene i inka-indianernes huler, og det siges, at zoneterapien er den indianske parallel til den kinesiske akupunktur.
Teorien bag zoneterapi er, at hele kroppen er afspejlet i reflekszoner under fødderne. Ved at behandle zonerne kan man påvirke forskellige dele af kroppen eller kroppens enkelte organer og rette op på den ubalance, som smerter eller spændinger er symptomer på. Er en reflekszone øm under behandlingen, er det tegn på svaghed i det organ, som punktet under fodsålen repræsenterer – og dermed et tegn på en ubalance i kroppen.
Ved tryk på de forskellige reflekszoner under foden sendes impulser til de organer, som zonerne repræsenterer, og på denne måde stimuleres kredsløbet og immunforsvaret, og udskillelsen af affaldsstoffer forbedres.
Der kan opleves reaktioner efter en behandling med zoneterapi. Reaktioner kan være småsvimmelhed, opstemthed eller kvalme. Det opleves ofte, at man i dagene efter en behandling oftere skal på toilettet end normalt. Desuden kan der være en umiddelbar opblussen i symptomer, men dette er alt sammen tegn på, at zoneterapien virker.
Zoneterapi kan behandle de samme lidelser som akupunkturen, såsom fordøjelsesproblemer, hovedpine og migræne, menstruationssmerter m.v.
Zoneterapi er en blid behandlingsform, hvorfor den er meget velegnet til babyer og børn i alle aldre.
